Egla Gård har B&B, huse til leje, cafe/restaurant, vilde/tamme dyr, skov/landbrug, jagt/fiskeri+put&take, søer, å og svensk natur med bad og ski.
Egla Gård er et livsstilsprojekt med primært fokus på mænds basale behov....
Gæt selv hvilke! Qvinder- I fejlgætter oftest!!!!
Her på herregården bygger og snedkerer vi, reparerer biler og motorcykler, svejtser og lodder, murer og maler og river ned og bygger op. Efter bedste evne. Hele tiden. I een uendelighed. Proces, udvikling, gå-på-mod og virkelyst.....
Egla Gård ligger i et skovområde ved foden af Hallandsåsen ca. 45 minutter fra Helsingborg. I en hurtig bil så klart.. Den fantastiske svenske natur har vi lige ved døren. Her er adgang til skiløb, både nedadbakke på Vallåsens alpine anlæg og træls langrend, hvis man har det sådan!! (Sveriges mest besøgte bade-,tennis- og kändisby, Båstad, findes heldigvis hele 15 minutter borte......).
På Egla Gård fisker og jager vi. Med måde, altså ikke alt hvad der rør på sig! Her i trakterne findes en mangfoldighed af vildt: vildgrise, elge, råvildt, kaniner, ænder, gæs, glenter, fiskeørne m.m. Dertil kommer gårdens tamdyr: Får,geder, æsler, heste, (snart grise), gæs, ænder og høns. Gårdshunden er en dansk/svensk bastard og hedder Sally. Hun ER ubetinget verdens sødeset. Sally skal ha hvalpe i 2014 - hun ved det bare ikke endnu. Sally holder mus og rotter borte. Så katte har vi ikke brug for....
Vi forsøger at ride på gårdens heste, også traveren, men helst ikke på æslerne, gederne og fårene. Alle Don Quijoter og Klods Hanser er dog velkommen til at prøve.
Vores børn og deres kompiser har her på Egla Gård det fristed, den frihed og initiativret med den medfølgende, naturgivne personlige ansvarsfølelse, institutionssamfundet har tyvstjålet fra dem. Og dette bliver brugt flittigt - også de gange gården har haft besøg af 40 danske fritidsklubsunger (uden forældre).
På Egla Gård forsøger vi uden fanatisme at være selvforsynende. Både med æg, kød, fisk og så småt også grøntsager. Gården er fx 100% systembolagsuafhængig med øl og vin fra DK :-). Målet er - som altid - en økologisk og klimaneutral gård - herregård.
Egla Gård har åbent året rundt og kan tage imod overnattende gæster i gårdens 3 B/B rum med ialt 15 senge, i gårdens 2 hytter med 3 og 5 senge, i stugar/huse med 6 senge eller i den mere avancerede "Jagthytten" med 10-20 senge.
Vi kan bespise alt fra 1 til 50 personer i restauranten. Flere hvis vejret tillader udendørs ophold.
Lidt info om prisniveauet kommer her:
B&B-rum med adgang til køk/wc/duch (max 5 pers):
pr. seng/nat: 200 Kr
pr. rum/nat: 600/800 Kr
rabat ved flere end to nætter: 10 %
alle 3 rum/nat: 2000 Kr
Højsæson høst-/jue-l/vinterferier/påske+ juli-aug: +50 %
Lille sort stuga uden vand/køk/wc (max 4 pers):
pr. seng/nat: 200 Kr
pr. stuga/nat: 500 Kr
Rabat ved flere end to nætter: 10 %
Højsæson høst-/jule-/vinterferier/påske + juli-aug: +50 %
Stor sort stuga uden vand/køk/wc (max 6 pers):
pr. seng/nat: 200 Kr
pr. stuga/nat: 700 Kr
Rabat ved flere end to nætter: 10 %
Højsæson høst-/jule-/vinterferier/påske + juli-aug: +50 %
Begge sorte stugar/nat: 1000 Kr
Rabat ved flere end to nætter: 10 %
Højsæson høst-/jule-/vinterferier/påske + juli-aug: +50 %
Gul stuga med vand/køk/wc/duch/vaskemaskine/kamin (max 6 pers):
pr. seng/nat ved min 2 pers: 250 Kr
pr. stuga/nat: 800 Kr
Rabat ved flere end to nætter: Søndag-torsdag 20 %. Torsdag-søndag 0 %
Højsæson høst-/jue-l/vinterferier/påske + juli-aug: +50 %
Jagtstugan 1.sal med vand/køk/wc/duch/opvaskemaskine/kamin (pt max 10 pers):
pr. seng/nat ved min 4 pers: 300 Kr
pr. stuga/nat: 1500 Kr
Rabat ved flere end to nætter? Søndag-torsdag 20 %. Torsdag-søndag 0 %
Højsæson høst-/jule/vinterferier/påske + juli-aug: +50 %
Hyre af sengelinned og håndklæder: 50 Kr
Vask/tørretumble: 50 Kr
Slutrengøring: 300 Kr
Morgenmad i restauranten: 60 Kr (80 Kr ved madpakke)
Aftensmad 2 retter i restauranten: 110 Kr
Børn under 12 år halv pris.
Bemærk: Vi har normalt ikke køk-åbent mellem 10-17.
---------------------------------------------------------------------------------
Opdateres løbende og når ånden indfinder sig igen....
KD 03.11.2013
to add Egla Gård B&B map to your website;